Der er et ordsprog, der siger, at du bliver, hvad du spiser, men hvad med de tilfælde, hvor du faktisk ikke ved præcis, hvad du spiser, eller hvor det, du spiser, viser sig at være noget helt andet, end du oprindeligt troede?

For faktisk er det desværre sådan, at der bliver snydt meget med den mad, man spiser, og indholdet er ikke altid det samme, som navnet skulle antyde. Eller i de beløb, du måske har troet, du har betalt for.

Læs også: 10 underlige fakta om mad, du sikkert ikke vidste .

Erstatningsprodukter

Nogle typiske eksempler på sådanne erstatningsprodukter er wasabi og crabsticks, som begge er velkendte som populært tilbehør til blandt andet sushi. Wasabi er oprindeligt en plante i korsblomstfamilien, og dermed også beslægtet med sennep og peberrod, hvilket også betyder, at disse to ofte bruges som erstatninger. Ikke mindst fordi både peberrod og sennep har lidt samme smag, men også fordi disse to er meget nemmere at få fat i og betydeligt billigere end ægte wasabi. Meget af den wasabi, der serveres på restauranter rundt om i verden, er faktisk et blandet produkt af sennep og peberrod, tilsat farvestoffer og konserveringsmidler.

Crabsticks er på den anden side ikke engang et erstatningsprodukt. Trods navnet har krabbepinde intet tilfælles med krabber eller krebsdyr overhovedet, udover at de er lavet af fisk, som begge lever i havet. De velsmagende og friske stænger, der normalt tænkes at være krabber, er altså lavet af surimi, som er en slags dej lavet af hakket fiskekød fra hvid fisk. Farven kommer fra et farvestof produceret af bladlus.

Læs mere om madsnyd på forskning.no

Kan være farligt

Nu skal man passe på med at anklage producenterne for direkte snyd, men man skal kunne sige, at der er tale om en vis grad af bedrag. Så kan det være værre i de tilfælde, hvor du køber en vare, og den viser sig at indeholde noget helt andet end det, der står i deklarationen. Et godt eksempel på dette kan findes i krydderiernes verden, hvor man ofte ser, at oregano faktisk kan bestå af malede olivenblade, eller i peberblandinger, der mest består af salt. Fx i citronpeber.

Så er spørgsmålet, hvorfor producenterne gør sådanne ting, og svaret på det er sandsynligvis af økonomiske årsager. Råvarerne er dyre og kan man udskifte dele eller flere af disse med billigere produkter, kan der være en stor økonomisk gevinst. Så kan man spørge sig selv, om der er noget at bekymre sig om, for det kan ikke være farligt. Men ja, det kan det. Ikke alene er det uetisk at lade forbrugerne tro, at det produkt, de indtager, er noget helt andet, end det i virkeligheden er, hvis man har allergi, kan det direkte være livsfarligt.

Har du brug for artikler til din hjemmeside? Så kan du tjekke BZA.no ud. Og vil du markedsføre dine rabatkoder, kan du tjekke Rabatt24.no ud.