Alle kan lide forskellige typer mad, heldigvis for det. I dag kan vi finde retter og produkter i de butikker, der normalt hører hjemme i fjerntliggende områder. Takket være dette og det faktum, at det er nemmere at rejse rundt i verden, er nordmændene blevet mere åbne over for forskellige madkulturer. For at være ærlig havde det norske køkken været utroligt kedeligt, hvis det ikke havde været for muligheden for at købe og importere råvarer og krydderier fra udlandet. Man kan ret hurtigt blive træt af grød, sild og fårekål.
I dag kan vi finde retter fra alle verdenshjørner. Indiske, kinesiske, thailandske, amerikanske, mellemøstlige, japanske og spanske retter er godt repræsenteret i dette land. Alle har sikkert været på en restaurant, der serverer retter fra et af disse lande og områder. Alle må have smagt aldeles fremragende.
Kartoflen, en vigtig handelsvare i norske hjem. Mange tror nok, at kartofler altid har eksisteret i Norge og betragter det som norsk, men det er ikke helt rigtigt. Kartofler kommer faktisk fra Sydamerika . Kartoflen blev først introduceret til nordmænd engang i 1500-tallet. Men det var først i det 19. århundrede, at det blev mere tilgængeligt for folk. Kartofler erstattede korn, og sild og kartofler blev populære.
Importeret mad
Norge ville have været i sandhed, hvis vi skulle sammenlignes med det, der produceres i Norge. Det, der årligt produceres her i landet, er kun nok til at dække behovet for 40 % af landets befolkning.
En stor del af al import til Norge er af varer, som vi ikke selv kan producere her i landet. Sukker, kaffe og eksotiske frugter er blandt de produkter, som vi importerer meget af. Derudover importeres store mængder grøntsager, kød og ost fra andre europæiske lande for at dække behovet.
Eksotiske frugter som mango, banan, papaya, granatæble, passionsfrugt, figen og mange andre er frugter, vi ser på butikshylderne, hver gang vi er der. Uden disse forskellige frugter havde Norge været gråt og kedeligt på frugtfronten. Æbler er også gode, men med måde.
At importere produkter og råvarer fra udlandet er ikke billigt, og ikke mindst meget arbejde for at få det til at ske. Der er ikke så mange privatpersoner, der importerer netop af den grund. Men der er helt sikkert mange, der går rundt og måske drømmer om at kunne skaffe for eksempel al frugt fra alle verdenshjørner for at kunne tilbyde det til nordmænd. Men det koster som sagt en del. Så hvordan kan du få midler til netop det?
Handel for at rejse kapital
Hvis du har en vis viden om handel og kryptovaluta , er der ikke noget bedre tidspunkt end lige nu at begynde at investere i det for måske at få et overskud, som du kan bruge som startkapital.
Handelsplatforme bliver ved med at dukke op med jævne mellemrum. Nogle mere seriøse og bedre end andre.
Vælg en platform, der kan tilbyde mange muligheder for det, du ved mest om, i dette tilfælde krypto.
Som sagt er dette blot et forslag til, hvordan man får noget ekstra kapital, hvis man går med sådan en drøm. Mere kapital betyder mindre i lån og ikke mindst bedre renter.
Regler for import af fødevarer og råvarer til private
Ifølge Fødevarestyrelsen og Toldstyrelsen er der visse regler for import af fødevarer og råvarer fra lande uden for EØS for private, det vil sige til eget brug.
Sådan siger Fødevarestyrelsen med egne ord om import af fødevarer og råvarer:
”Det er forbudt for private at medbringe kød, kødprodukter, mælk og mejeriprodukter fra lande uden for EU/EØS. Forbuddet gælder også modtagelse af postforsendelser.
Det betyder, at varer medbragt eller sendt som pakke fra lande uden for EU ikke må indeholde kød, mælk eller produkter heraf. Dette gælder uanset forarbejdningsgrad, også for konserves, og uanset mængde. Postforsendelser til Norge med sådanne produkter beslaglægges og destrueres af Toldstyrelsen.
Fra EU-lande, Island, Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San Marino, kan du tage så mange kilo med, som toldvæsenet tillader, forudsat at det er til eget forbrug.”
Heldigvis for os, kan det meste af det, vi har brug for, findes inden for EØS-grænserne, og vi behøver egentlig ikke tænke så meget over det, medmindre du vil importere noget mere eksotisk.
Når du rejser i EØS-lande, har du mulighed for at tage et begrænset antal kilo af både kød, fisk og mejeriprodukter med til eget brug.
